Udgivet

Faustix er en af Danmarks mest succesfulde DJs med store sommerhits som “Come Closer” og “Watching You”, der sammenlagt har streamet mere end 30 millioner gange på Spotify. 

Faustix blev i år kåret som både “Årets Danske Artist” og “Årets Producer” ved DDJA 2017 og er nu aktuel med singlen Somebody New ft. Alexander Oscar. CPH Half blir den populære DJs første halvmaraton: “Jeg glæder mig til at se om jeg faktisk kan gennemføre den distance.”

Har du løbet halvmaraton før? Hvis ja, hvordan gik det for dig?

Nej, det er første gang for mig at skulle løbe den distance. Jeg har løbet 16 km max i mine gode år som fodboldspiller. Men det er små 8 år siden.

Hvad glæder du dig til ved CPH Half?

Jeg glæder mig til at se om jeg faktisk kan gennemføre den distance. Jeg er nervøs for at jeg måske har taget munden for fuld. Men jeg er i fuld gang med min optræning. Så mon ikke i ser mig komme lettere svedig trillende over målstregen.

Hvis du hører musik, når du løber, hvad lytter du så til?

Jeg lytter faktisk ikke til noget.

Hvem er din bedste løbemakker?

Jeg har faktisk aldrig løbet med nogen før, mine tanker er det eneste der holder mig med selskab.

Hvor mange km løber du cirka om ugen?

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg først er begyndt optræning efter et par års stop pga. min meget krævende tour, tidsmæssigt. Så jeg kom lidt fra det med at løbe. Men her i opstartsfasen løber jeg små 20 km om ugen.” 

Hvad er dit mål med CPH Half 2017?

Mit mål er egentlig det at gennemføre det. Min tid er ikke det vigtige for mig her. Det skal jeg vel også sige hvis jeg nu går ud og gør mig selv til grin. (haha)

Share this with your friends ...Tweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone