Søndag den 17. september

Ruten til CPH Half er spærret for trafik i tidsrummet 9.00 – 15.00.

Ved trafikale forespørgsler, kontakt os på +45 3526 6900 eller skriv til [email protected]

 

Trafikfri rute

Hele ruten vil være lukket for biltrafik fra kl. 9.00 – 15.00. Derudover kan omkringliggende veje blive berørt i form af ensretning eller omdirigering, efterhånden som rutevejene lukkes.

Genåbning af gaderne for trafik sker løbende, efterhånden som løberne passerer forbi, og senest kl. 15.00 vil alle gader være åbne for trafik. Visse gader vil derfor være åbne igen før kl. 15.00.

 

Åbne veje

  • H.C. Andersens Boulevard / Åboulevarden / Ågade / Bispeengbuen er åben i begge retninger hele dagen
  • Kalvebod Brygge lukkes ved Bernstorffsgade, og herfra ledes trafikken ned ad Bernstorffsgade. Trafikken på disse to veje kan køre i begge retninger hele dagen.
  • Folke Bernadottes Allé / Grønningen er åben i begge retninger hele dagen
  • Al trafik fra Knippelsbro ledes via Havnegade til Holmens Kanal og Toldbodgade

 

Krydsning af ruten

Ruten kan alle steder krydses til fods og med cykel, så længe der ikke er løbere på det pågældende sted.

Man bedes til enhver tid følge anvisningerne fra løbets officials, hjemmeværn og politi. 

Det er muligt at krydse ruten i bil via syv trafiksluser, undtaget i de nedenfor angivne lukke-perioder, hvor feltet af løbere passerer forbi.

  • Østerbrogade ved Classensgade – lukket kl. 11.00 – 12.00
  • Øster Farimagsgade ved Sølvgade – lukket kl. 11.00 – 13.00
  • Nørrebrogade ved Jagtvej – lukket kl. 11.15 – 13.30
  • Falkoner Allé ved Smallegade/Gl. Kongevej – lukket kl. 11.30 – 14.00
  • Enghavevej ved Lyrskovgade – lukket kl. 11.30 – 14.00
  • Folke Bernadottes Allé ved Øster Voldgade – lukket kl. 11.45 – 14.45
  • Strandboulevarden ved Randersgade – lukket kl. 12.00 – 15.00

Bemærk venligst, at lukketiderne er vejledende, og at der kan forekomme ændringer.

 

Se trafiksluserne på det interaktive rutekort

 

Parkering

På flere strækninger af ruten er der parkering forbudt på løbsdagen – hold øje med skiltningen. Andre steder på ruten kan bilerne blive holdende – de vil dog være lukket inde, indtil vejen åbnes igen.

Bemærk at der ikke skal betales for parkering i Københavns Kommune lørdag efter kl. 17 og hele søndag frem til mandag kl. 8.00. Derfor er det muligt at parkere i andre parkeringszoner, end dem man har licens til, hvis der er opsat stopforbud i den gade, hvor man normalt parkerer.

 

Bustrafik

Der vil være omlægninger af bustrafikken på løbsdagen. Nærmere information om de berørte buslinjer vil være tilgængelig her på siden tættere på løbsdagen.

 

Yderligere trafikinformation

Kom rundt på ruten

Transport til start

 

 

Share this with your friends ...Tweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone