Udgivet

Hollandske Sifan Hassan fik intet mindre end en fantastisk halvmaratondebut, da hun vandt den 4. udgave af CPH Half i tiden 65:05.

Det er ny løbsrekord med imponerende 56 sekunder og tilmeld ny europarekord (*uofficiel).

“Det var virkelig hårdt, og jeg tænkte hele tiden, at jeg ville dø, men jeg er virkelig glad og stolt over mit resultat,” sagde en bevæget og meget glad Sifan Hassan i mål.

Sifan Hassan lagde, som nogle havde forventet, hårdt ud fra starten og klæbede sig stædigt fast til forhåndsfavoritten Joan Chelimo Melly, som havde proklameret, at hun ville gå efter verdensrekorden.

Selv om ingen vidste, hvad Sifan kunne finde på, overraskede hun dog alle og tydeligvis også sig selv, da hun løb i mål som første kvinde.

Sifan Hassan er aktuelt er et af Europas allerstørste navne på atletikscenen, europamester på 5000 meter og indehaver af den europæiske rekord på distancen. At hun har en lysende fremtid på langdistance, har hun nu bevist til fulde.

Hele otte kvinder kom ved dagens CPH Half under 68 minutter.

 

Kipchumba vinder hos mændene

Hos mændene blev det Daniel Kipchumba fra Kenya, der tog sejren, da han krydsede målstregen efter 59.06 minutter. Det er den andenhurtigste vindertid ved CPH Half.

Kipchumba vandt efter et tæt spurtopgør med tre andre løbere, hvor Abraham Kiptum og Jemal Yimer Mekonnen kom ind på de efterfølgende pladser, mens den dobbelte verdensmester på 3000 meter indendørs, etiopiske Yomif Kejelcha, debuterede på distancen med en flot fjerdeplads i tiden 59.17 minutter.

Selvom det ikke blev til verdensrekord i Københavns gader i dag, løb imponerende otte mænd i mål under de magiske 60 minutter, hvilket er et historisk stærkt niveau og endda flere end ved sidste års CPH Half.

 

Se alle resultater her