Udgivet

Michael Olesen skifter igen danseskoene ud med løbesko, når han 17. september deltager i CPH Half.

Den professionelle danser, der efterhånden er fast element i Vild Med Dans, har tidligere danset med bl.a. Pia Allerslev, som også er at finde i motionsfeltet til CPH Half. Michael Olesen, der til daglig arbejder som ingeniør, er for anden gang med i Copenhagen Half Marathon – og han opfordrer alle til at kaste sig ud i det.

 
Hvordan gik CPH Half 2016 for dig?

Det gik overraskende over forventning.. Jeg havde ikke fået trænet op til og havde besluttet og tage det på danseformen 😉🙈 mit mål var at komme under 1:50, men jeg må indrømme at jeg på de sidste 5 km tvivlede meget på, om jeg ville komme i nærheden af det.. Men kom i mål på 1:49 så det lykkedes, og jeg var meget stolt men også meget ødelagt i min krop!! Og besluttede med det samme, at i år skulle der trænes op til!!

Hvordan vil du beskrive CPH Half med tre ord?

Atmosfæren, for alle, professionelt.

Hvis du hører musik, når du løber, hvad lytter du så til?

Rock musik.

Hvem er din bedste løbemakker?

Min kammerat Bjørn.

Hvor mange km løber du cirka om ugen?

10km bliver det desværre kun til, ikke været optimalt ind til nu.

Hvad er dit mål med CPH Half 2017?

At gøre det bedre end sidste år, og gerne under 1:45.