Udgivet

Fredag den 1. december kan du sikre dig dit startnummer til næste års udgave af CPH Half.

Fra fredag den 1. december kl. 12.00 går det løs!

Der åbner tilmeldingen til næste års CPH Half, og du kan sikre dig dit startnummer til CPH Half ’18, som finder sted søndag den 16. september.

Det internationale Gold Label-løb bliver i 2018 afholdt i sin fjerde udgave og har et maksimum på 25.000 deltagere.

Find mere information om CPH Half

Verdens hurtigste halvmaratonrute

Copenhagen Half Marathon er i løbet af de tre år, som det har eksisteret, blevet verdenskendt for sin hurtige rute.

Vindertiden sidste år var sekunder fra verdensrekorden, men de formidable top 3-tider gjorde, at løbet kan kalde sig intet mindre end verdens hurtigste halvmaraton.

“Det var et fantastisk eliterace, og det viser, at Copenhagen Half Marathon er stedet, hvor man skal løbe, hvis man gerne vil løbe hurtigt. Med tre løbere under 59.00 minutter og den hurtigste vindertid i verden i seks år, så kan vi godt sige, at Copenhagen Half Marathon lige nu er verdens hurtigste halvmaratonrute, og det er vi virkelig stolte af,” siger Dorte Vibjerg, direktør i Sparta Atletik & Motion.

Læs også: 3 mænd under 59 minutter ved historisk hurtigt CPH Half

Ruten er dog ikke kun hurtig, men også fuld af oplevelser og highlights, fantastiske tilskuere, power zoner og musik med mere. Og så kommer den ud af rundt i hele København og Frederiksberg, hvor du som løber kan suge det bedste af hovedstadens atmosfære til dig.

Selvom al underholdningen endnu ikke er på plads for 2018, kan du sagtens udforske ruten og få en ide om, hvad du kommer til at opleve.

Udforsk ruten på det interaktive kort

Vær med!

Tilmeldingen til Copenhagen Half Marathon er åben fra den 1. december kl. 12.00 på cphhalf.dk, og du kan også tilmelde dig i CPH Half appen.

Et startnummer koster kr. 475,- inkl. en Nike løbe-T-shirt og finisher-medalje. Fra og med den 27. august vil prisen stige til kr. 525,-.

Se hvad andre siger om CPH Half

 

Entries for #CPHHalf18 open on 1st of December💥 Are you ready to claim your spot?👊 #cphhalf #nordea-fonden #sporteventdk #visitcopenhagen #danskatletik #kbhkommune #frederiksbergkommune

Et opslag delt af Copenhagen Half Marathon (@cphhalf) den