Generali Berlin Halvmaraton, et af de mest ikoniske halvmaratonløb i verden, er glade for at meddele, at de fra 2024 bliver en del af SuperHalfs-serien, som også tæller CPH Half. Det betyder, at SuperHalfs-serien nu udvides til seks prestigefyldte løb, og derfor får løberne – nye såvel som eksisterende – selvfølgelig også en udvidet tidsramme og en unik mulighed for at opnå SuperMedal-hæder.
Tidligere bestod SuperHalfs-serien af fem exceptionelle halvmaratonløb – nemlig i Lissabon, Prag, København, Cardiff og Valencia. Her havde deltagerne 36 måneder til at gennemføre alle fem løb i SuperHalfs-serien. Det ændrer sig dog nu, hvor Generali Berlin Halvmaraton fra 2024 bliver en del af løbsserien. Når løberne får mulighed for at gennemføre seks løb i stedet for de oprindelige fem, bliver tidsrammen nemlig også udvidet, så man nu har 60 måneder til at gennemføre den eftertragtede serie – gældende fra den dag, hvor man løber det første løb i serien.
Løbere, der allerede er påbegyndt deres SuperJourney, kan selvfølgelig stadig fuldføre de oprindelige fem løb i serien. Men de kan også inkludere Generali Berlin Halvmaraton og dermed få deres nye SuperMedal, efter at de har gennemført alle seks løb.
20.000 familie-medlemmer
De administrerende direktører for SCC EVENTS, Christian Jost og Jürgen Lock, udtrykte deres entusiasme:
“Vi er begejstrede for at være en del af SuperHalfs-serien med Generali Berlin Half Marathon og byde løbere fra hele Europa velkommen til at opleve den unikke charme i den tyske hovedstad. Dette samarbejde vil skabe en endnu mere uforglemmelig løbsoplevelse og bringe vores elskede begivenhed ud til et globalt publikum.”
Administrerende direktør for SuperHalfs, Sasho Belovski, tilføjer:
“Vores mål med SuperHalfs har altid været at udfordre og inspirere løbere til at få en fantastisk løbeoplevelse, samtidig med at de kommer rundt i nogle af Europas mest fascinerende byer i løbesko. Derfor er vi også begejstrede for at kunne byde Generali Berlin Halvmaraton velkommen i SuperHalfs-familien, og for at kunne tilbyde løbere en endnu mere alsidig og givende oplevelse. Med seks enestående løb mener vi, at denne udvidelse vil give løberne endnu mere passion for sporten.”
SuperHalfs-serien har allerede fanget hjertet og viljen hos næsten 20.000 løbere. Og med ankomsten af Generali Berlin Halvmaraton forventes det tal at vokse markant. Til det sidste løb i 2023-sæsonen, Valencia Halvmaraton, vil over 500 dedikerede løbere fuldføre deres femte SuperHalfs-løb, hvilket giver dem den prestigefyldte titel som SuperRunners. Og herfra kan de selvfølgelig vælge at fortsætte deres rejse og føje Berlin-stemplet til deres SuperPas.
Om SuperHalfs:
Med Generali Berlin Halvmaraton består SuperHalfs-serien nu af seks anerkendte løb, nemlig Lissabon, Prag, Berlin, København, Cardiff og Valencia. SuperHalfs-serien tilbyder løbere en unik og udfordrende oplevelse, når de gennemfører halvmaratonløb i disse ikoniske storbyer. Serien fremmer en følelse af fællesskab og præstation, ligesom den inspirerer løbere til at nå deres fulde potentiale, samtidig med at de udforsker nye kulturer og destinationer.
Se mere på www.superhalfs.com.
Sæt kryds i 2024-kalenderen ved disse SuperHalfs-løb:
Lissabon: Søndag den 3. marts
Prag: Lørdag den 6. april
Berlin: Søndag den 7. april
København: Søndag den 15. september
Cardiff: Søndag den 6. oktober
Valencia: Søndag den 20. oktober
Du kan få mere information om SuperHalfs-serien og se de mest stillede spørgsmål på Superhalfs.com.
Hold dig opdateret med de seneste nyheder og udviklinger ved at følge SuperHalfs på Linked In, Facebook, Instagram, og twitter .