Udgivet

Sifan Hassan blev overskriften ved CPH Half 2018, da hun satte rekorden over alle de andre rekorder.

Det var fuldt fortjent vinderen af kvindernes løb ved CPH Half, hollandske Sifan Hassan, som løb med det meste af opmærksomheden. Stjernen fra atletikbanerne vandt i suveræn stil og smadrede den 11 år gamle europæiske rekord på distancen, selvom hun faktisk på forhånd var outsider.

Men der blev faktisk også sat andre bemærkelsesværdige rekoder den 16. september i hovedstadens gader.

Ny etiopisk rekord

Ababel Yeshaneh Brihane fra Etiopien blev nummer to i 65.46 minutter. Det var ny etiopiske rekord på distancen og tilmed også hurtigere end den tidligere løbsrekord ved CPH Half

Verdens hurtigste under 20 år

Meseret Belete Tola fra Etiopien blev nummer otte i tiden 67.51 minutter. Hun blev faktisk 19 år på selve dagen, og hendes tid er en ny uofficiel bedstenotering for U20 på halvmarathon distancen. Det betyder, at hun er den hurtigste løber nogensinde under 20 år på halvmaraton distancen, men IAAF godkender det ikke som en verdensrekord, da IAAF ikke fører rekorder for U20 på halvmaraton distancen.

Otte under magisk grænse

dHos herrene var der otte løbere under de magiske 60 minutter, hvilket var rekord for CPH Half.

Den hurtigste top 10 nogensinde

Hvis man kigger på top 10 hos herrene, så er det første gang i verdenshistorien, at den har været så hurtig. Nummer ti blev således Alexander Mutiso i tiden 60.11 minutter.

Masser af personlige rekorder

Hele 57% af løberne i top 30  satte ny personlig rekord, og denne tendens forsatte hele vejen ned igennem motionsfeltet, hvor rigtig mange løbere efterfølgende kunne ringe med PR klokken i målområdet.

Det blev altså endnu en gang bekræftet, at ruten ved CPH Half er verdens hurtigste.

Læs: 11 år gammel europæisk rekord blev smadret til CPH Half