Sæt kryds i kalenderen den 1. december, hvor tilmeldingen åbner til CPH Half ’22
Efter et udsolgt løb i 2019 og en nedslående aflysning i 2020, blev CPH Half 2021 præcis den løbefest, som så mange havde savnet og glædet sig til.
Mange ting gjorde CPH Half ’21 til en fantastisk dag.
19.439 var tilmeldt på trods af, at dele af verden omkring os endnu ikke er lukket helt op. Der var tusindvis af tilskuere i gaderne. Vejret var fantastisk, og vi fik en ny løbsrekord hos kvinderne med tiden 1:05.08 sat af etiopiske Tsehay Gemechu.
Men vigtigst af alt, så var glæden enorm over endelig at kunne samles om en fælles oplevelse, om vores fælles passion: løb.
Søndag den 18. september 2022 gør vi det hele igen – og satser på en endnu større løbefest!
Så sæt kryds i kalenderen onsdag den 1. december, hvor vi åbner for tilmeldingen til den 8. udgave af CPH Half.
Vi ses i 2022!