Udgivet

Organizers expect world lead times at the CPH Half 2018

Elitefeltets niveau ved Copenhagen Half Maraton vækker international opsigt. CPH Half kan gå hen og blive verdens mest imponerende løb i årtier.

(opdateret 7. september 2018)

Der er desværre modtaget afbud fra Erick Kiptanui og Netsanet Gudeta grundet skader.   

“I den internationale løbeverden rygtes det, at CPH Half 2018 bliver det mest interessante halvmaraton i årtier. Med intet mindre end 15 mænd, som har tider under 60.00 minutter, tre af de fem hurtigste løbere på distancen de sidste 6 år, og tre af de fem bedst placerede på IAAF’s rangliste i landevejsløb, så er niveauet uset højt,” siger Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund.

“Jeg tror faktisk ikke, at verden har set så stærkt og interessant et felt til start i mange år,” lyder det fra Jakob Larsen, der også er medlem af IAAF’s kommission for landevejsløb.

Stjernerne tager favoritrollerne

Favoritrollerne tilfalder i år en række store navne.

Blandt mændene er det sidste års vinder af CPH Half, Abraham Cheroben, hvis vindertid også forblev verdens hurtigste halvmaratontid i 2017, der må siges at være favorit til sejren. Men bredden af elitefeltet er imponerende og måske aldrig set stærkere.

På startstregen står blandt andet også Jorum Okombo og Alex Oliotiptip Korio, som blev henholdsvis nummer to og tre sidste år ved CPH Half i tider, der placerede dem som nummer to og tre på sidste års rangliste. Sammen med Cheroben var de tre de eneste i verden, der løb under 59 minutter.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

CPH Half champ confirmed ☑️ “I will return to win once again” 🔥 . #cphhalf #beatyourfastest #iaaf #nikerunning

Et opslag delt af Copenhagen Half Marathon (@cphhalf) den

 

Det vanvittigt høje niveau betyder blandt andet, at Jemal Yimer Mekonnen fra Etiopien, som kommer til CPH Half med verdens tredjehurtigste tid på halvmaratondistancen i år, en imponerende tid på 59.00 minutter, må nøjes med en outsiderrolle til sejren i et felt, hvor hele 15 mænd har en personlig rekord under 60 minutter.

Historisk stærkt kvindefelt

Kvindernes felt er stærkere end nogensinde før i den danske hovedstad, hvor hele 5 løbere stiller til start med en personlig rekord på under 68.00 minutter.

Bredden er stor med tre af de 10 bedst placerede på IAAF’s rangliste i landevejsløb i feltet, ført an af en klar favorit i form af Joan Chelimo Melly.

Melly er verdens fjerdebedste halvmaratonløber nogensinde, nummer to ved CPH Half 2017 og har annonceret, at hun går efter verdensrekorden i Københavns gader.

“De tidligere år har det ikke været sandsynligt med en verdensrekord hos kvinderne. Men med en fokuseret Joan Melly i måske sit livs bedste form og et bredt og stærk elitefelt, er der lagt op til, at der kan blive løbet rigtigt stærkt,” siger Jakob Larsen. 

“Melly har meldt ud, at hun kommer for at sætte verdensrekord, og med en personlig rekord på 65.04 fra i år, har hun vist, at hun har niveauet,” udtaler Jakob Larsen videre.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

No. 4 of all times, Chelimo Melly, has been announced to target the world record of 64:51 at CPH Half🔥 . . #beatyourfastest #cphhalf #iaaf #nikerunning #worldrecord #running #løberliv #instarunners #runningcopenhagen #runcopenhagen #runcph #runmotivation #løb #løbdk

Et opslag delt af Copenhagen Half Marathon (@cphhalf) den

Amerikansk legende til start

Af andre store navne finder vi desuden den amerikanske legende Galen Rupp, som er en de mest vindende amerikanske løbere gennem tiderne både på bane og på landevej.

Han vandt Chicago Marathon sidste år, blev nummer to ved Boston Marathon og vandt dette års Prag Marathon. Han er desuden indehaver af en olympisk sølvmedalje på 10.000 meter og vandt bronze på maratondistancen ved OL i Rio i 2016.

Galen Rupp part of amazing CPH Half elite field

 

Interessant debutant

Der er også plads til en yderst interessant debutant i herrernes felt. Yomif Kejelcha (ETH) har primært gjort sig på 3000 og 5000 meter-distancen, og her har han gjort det fremragende.

Kejelcha er blandt andet dobbelt verdensmester på 3000 meter indendørs, og han kommer med to friske personlige rekorder så hurtige som 7.28,00 og 12.46,79 på hhv. 3000 og 5000 meter, så det er en mand i topform.

Kan han overføre den fremragende form fra banen til landevej, bliver det spændende at se, hvad han kan udrette i det stærke CPH Half-felt.

Se hele elitefeltet for CPH Half her