23-årige Sara Andrea Hilstrøm gennemførte Copenhagen Half Marathon, selv om cancer kort forinden truede med at tage livet fra hende.
23.786 deltagere løb over startstregen ved Cph Half i søndags. For eliteløberne var de godt 21 kilometer en del af dagligdagen, mens distancen for mange stod som et bjerg, der skulle bestiges.
I menneskehavet på Øster Allé stod 23-årige Sara Andrea Hilstrøm og trippede nervøst i sit sorte løbetøj. Regnen silede ned, som om den ville beskrive de sidste par år af hendes liv. Ikke mindst da regnen, kort før startskuddet lød, stoppede.
For at fortælle historien om 23-årige Sara Andrea Hilstrøms lyst til at give sig i kast med den halve maratondistance skal vi tre år tilbage i tiden. En råkold dag i overgangen fra vinter til forår kom Sara hjem fra gymnasiet. Inde i stuen sad hendes far. Han kiggede på hende, og gennem tårerne, der trillede ned ad hans kinder, fik han fremstammet, at han skulle dø.
Lægerne har givet den tidligere Danmarksmester i cykling Birger Hilstrøm klar besked: Selv om han aldrig har røget en cigaret, har han fået lungecancer, der har spredt sig til hele kroppen. Helbredelse er ikke en mulighed.
“Jeg vidste godt, at han var syg, men jeg troede jo bare, at det var en slem lungebetændelse. Da min far sagde til mig, at han skulle dø, brød min verden sammen.“
En kamp mod kroppen
Lægerne gav Birger Hilstrøm få måneder tilbage at leve i, men der skulle gå næsten et år, før Sara og hendes familien stod samlet om Birgers hospitalsseng. Hans øjne var lukkede, og bortset fra, at hans brystkasse var stoppet midt i et åndedrag, kunne han bare ligge og sove.
“Tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Den, der ofte dukkede op, var, at jeg heller ikke ville leve. Men jeg vidste jo også, at jeg ikke skulle væk herfra. Folk ville jo savne mig, som jeg savnede far.“
Livet gik langsomt videre, og Sara fik det langsomt bedre. Men hun kunne ikke forstå, at hun hele tiden var træt – hele dage kunne hun sove væk.
“1. april 2013 vågnede jeg op med ondt i øjet.“
Og så tog Sara og hendes mor til læge og siden på hospitalet. Her begyndte et nærmest kafkask forløb, hvor Sara blev kastet rundt i systemet – i begyndelsen med en læges forsikring om, at ”hun i hvert fald ikke har cancer”.
Men lægen tog fejl.
Døden fører til livet
Efter adskillige undersøgelser fik Sara diagnosen lymfecancer. Heldigvis var prognoserne for helbredelse gode, men kuren var skrap: 12 gange kemo.
“Kemoen er det fysisk hårdeste, jeg nogen sinde har været igennem. Og når jeg tænker tilbage, så er det ironisk at tænke på, at hver kemobehandling slog mig lidt ihjel, så jeg kunne blive rask.“
Her er det vigtigt at slå fast, at Saras historie – som så mange andre overlevende cancerpatienters – ikke er en fortælling om et offer. Men som hun fortæller sin historie, begynder underlæben alligevel at dirre og øjnene svømme.
“Før den sidste kemokur sagde jeg til min mor, at jeg ikke var sikker på, at jeg ville klare det.“
Et hurtigt synk får klumpen i halsen til at forsvinde.
“Men jeg klarede den!“
Træning øger chancer for overlevelse
Forskning har vist, at cancerpatienter har større chance for at overleve, hvis de dyrker motion. Det vidste Sara ikke, men alligevel begyndte hun – allerede under behandlingsforløbet – at bevæge sig.
“Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide at gå lange ture. Så lange som kroppen nu engang tillod på det tidspunkt.“
Siden – da lægerne erklærede hende cancerfri – udviklede de lange gåture sig til korte og meget langsomme løbeture, og senere røg både distance og hastighed op. I takt med, at kilometerne klikkede ind på GPS-uret, steg Saras selvtillid.
Og pludselig kom lysten til at konkurrere, som hendes far havde gjort det. Først i mindre løb, siden det 10 kilometer lange venindeløb i 2014 og i år den halve maratondistance ved Cph Half.
Smilet i øjnene
Og så er vi tilbage på løbsruten gennem København og Frederiksberg.
Som fødderne rammer asfalten, handler livet om alt andet end cancer og kemo. De handler om livet. Benene, hvor musklerne for et år siden, var tynde og slatne, driver hende fremad. Mod målstregen ved Fælledparken og drømmen om at gennemføre halvmaratonen på 2 timer og 6 minutter. Da Sara løber over målstregen, blinker de røde digitale tal på målporten 2:02:20.
Smilet når øjnene, da Sara Andrea Hilstrøm bliver fanget i sin søsters favntag og glædestrålende siger.
“Jeg klarede den – du tabte! Fuck dig, kræft!“
Sara Andrea Hilstrøm blev erklæret cancerfri i 2014. Hun går stadig til regelmæssige undersøgelser. De viser ingen tegn på cancer.
