You’ve pre-run it – now let’s re-run it! Indlever dine gamle løbetrøjer hos Zalando på CPH Half Expoen, og lad dem være en del af din løbetur en gang mere.
Mange løb giver mange minder – mange løbetrøjer. Løbetrøjer, som måske nu er endt nederst i skabet efter at have udtjent deres svede- og træningspligt.
Alle de minder, som er forbundet med dine brugte løbe-T-shirts, kan nu blive til en del af CPH Half.
I samarbejde med Zalando giver vi dig nemlig mulighed for at indlevere dem mellem 16. – 18. september på CPH Half Expoen – og møde dem igen på løberuten.
For når du indleverer din brugte løbetrøje, vil den blive en del af Zalandos Power Zone ved Blox som del af et kunstnerisk arrangement af fysiske løbeminder fra alle, der har indleveret en løbetrøje.
De T-shirts, der ikke bliver brugt ude på ruten, donerer vi til velgørenhed, så de bliver genbrugt. Findes der en bedre måde at få glæde af dit gamle træningstøj og samtidig rydde ud i garderoben?
Hvor og hvornår kan jeg indlevere?
Du indleverer T-shirts på CPH Half Expoen 16. – 18. september. Se adresse og åbningstider her
Hvilke T-shirts kan jeg donere?
Alle slags løbe-T-shirts, som du ikke længere bruger, og som vækker gode minder. Eller som minder dig om at holde pacet oppe!
Og nu vi taler om at rydde op…
Kender du Zalando pre-owned? Det er et nyt tiltag, som giver dig mulighed for at indlevere og shoppe pre-owned mode hos Zalando i stedet for at købe nyt.