Udgivet

Julie Berthelsen, Pia Olsen Dyhr, Manu Sareen, Christian Poulsen, Michael Olesen og Rudy Markussen har én ting til fælles, nemlig at gennemføre CPH Half.

Der er god mulighed for at møde en løber, du har set før, til Copenhagen Half Marathon søndag den 17. september. Et stort hold kendisløbere vil nemlig være at finde i motionsfeltet.

De kendte er både sangere, politikere, studieværter, en borgmester, en håndboldlandstræner, et par direktører og andre, der alle er kendt for noget helt andet end løb.

Sammen med mere end 20.000 motionister løber de gennem Københavns og Frederiksbergs gader søndag 17. september – lige i hælene på nogle af verdens allerhurtigste løbere. Flere af de internationale eliteløbere har proklameret, at de går efter at sætte verdensrekord til Copenhagen Half Marathon!

Selvom ingen af vores kendte løbere går efter verdensrekorden, har de hver især et mål med deres deltagelse i CPH Half.

 

Julie Berthelsen sanger 

Halvmaraton-debutant

Jeg trængte til et spark bagi til at komme af med de sidste graviditetskilo. Og så er det altid godt at ha’ et mål med sin træning.

Pia Olsen Dyhr SF-formand

Halvmaraton-debutant

Jeg vil bare gennemføre. Det er helt syret det her – jeg havde ikke troet, jeg kunne gøre det.

Bubber Tv-vært

Løb CPH Half 2016 på 1:55:21.

CPH Half er at gøre løb til en fest. Selve det at løbe er jo ikke noget i sig selv, men her formår man ligesom at få løb til at smage af noget

Klavs Bruun Jørgensen håndboldlandsholdstræner

Løb CPH Half 2016 på 1:44:40.

Stemningen gennem byen var helt unik og det var med til at bære en gennem løbet med et lille smil på læben.

 

Læs mere om og se video af alle CPH Half-kendisløberne