Udgivet

Copenhagen Half Marathon er ikke bare kendt som et hurtigt løb. Det er også et af de sjoveste, du kan være med til – både som deltager og tilskuer.

Hvis du vil løbe hurtigt, er Copenhagen Half Marathon et godt sted. Og hvis du vil have en fest samtidig, er det perfekt! Langs ruten har vi nemlig sørget for masser af underholdning med bands, DJ’s, samba – og meget, meget mere. Se her, hvor du kan glæde dig til at få lidt ekstra energi som løber, og hvor du finder de største på ruten som tilskuer.

Der er metro-stationer i nærheden af de fleste fester, så du kan sagtens nå at opleve nogle stykker. Rigtig god fornøjelse – og god fest!

 

Find alle festerne på vores kort


Taiko Drums

Sted: Gl. Kongevej 60 (ca. efter 1,2 km.)
Seido Taiko er Danmarks første og indtil videre eneste taiko-gruppe. Gruppen har optrådt til flere af vores løb, og de efterlader altid et vildt indtryk, så glæd dig til at opleve nogle vanvittigt dygtige kunstnere når de performer med det vildeste trommespil.

 

UNITED Kor

Sted: Aksel Møllers Have, (ca. efter 4,1 km.)
Koret UNITED, der består af 100 korsangere, vil fylde hele gaden med smuk sang for både løbere og tilskuere. En stor oplevelse under åben himmel. Det må du ikke gå glip af!

Toscana Karnevalsgruppe

Sted: Nørrebrogade/Hillerødgade (efter ca. 6 km.)
Toscana Karnevalsgruppe leverer storstilet og levende samba, der rækker langt ud over scenekanten. Bliv forført af den gode stemning og de farverige fjer og pailletter. Det bliver en fest!

 

WOCO Power Zone

Sted: Nørrebros Rundel (ca. efter 6,5 km.)
WOCO er en forkortelse af Wonderful Copenhagen, og deres Power Zone er designet til at booste løbernes humør og engagere tilskuere. Glæd dig til en levende og arkitektonisk inspireret oase på ruten.

NBRO Power Zone

Sted: Dronning Louises Bro (efter ca. 7,9 km.)
NBROs Power Zone på Dronning Louises Bro er intet mindre end legendarisk. Her sørger det lokale løbecrew altid for en kæmpe løbefest. Der vil blive larmet, råbt, klappet, trommet og fløjtet rigtig meget af de seje CPH Half-løbere – og fyret røgbomber af. Med andre ord kan du se frem til en fest, du aldrig vil glemme. NBROs motto er #runpartyrepeat, og det bliver der levet op til. NBROs Power Zone skal opleves!

Nike Cheering Zone

Sted: Sølvtorvet (efter ca. 8,9 km)
Nike sørger for den fedeste løbsfest med musik og højt humør ved deres cheering zone. Her får du energiske rytmer, der bliver pumpet ud af en fest-klar DJ – og så må du ikke gå glip af løbets eneste stylteshow. Ja, det lyder specielt, men bare vent!

 

Puregym Power Zone

Sted: Trianglen (efter ca. 10,1 km.)
Træd ind i Puregym Power Zone, hvor verdener af musik, fitness og dans støder sammen i en eksplosion af energi og rytme.

 

Djona og Saxofonist

Sted: Strandboulevarden/Nordre Frihavnsgade (efter ca. 12,1 km.)
På Strandboulevarden får du en vild og dynamisk duo, som bringer medbringer en elektrisk elektrificerende sammensmeltning af musik til festen. Her samarbejder DJona og hans saxofonist om at skabe en uforglemmelig atmosfære, så man ikke kan holde fødderne eller ørerne i ro.

Find alle festerne på vores kort

 

BMW Cheering Zone

Sted: Kristianiagade/Oslo Plads (efter ca. 13,5 km.)
Løb til beatet fra en DJ. I BMW’s Cheering Zone er der god musik, high fives og selvfølgelig fantastisk stemning.

 

Carlsberg Nordic Power Zone

Sted: Kgs. Nytorv, (efter ca. 15 km.)
Kan du lide kold øl? Så er Carlsberg Nordic Power Zone det rigtige sted for dig. Her er de glade bryggere nemlig mere end klar til at sætte en festlig stemning, mens de byder på fed musik, masser af cheering og en gratis Carlsberg Nordic.

 


Mikkeller

Sted: Dybbølsbro (efter ca. 17,9 km.)
Øl-drengene fra Mikkeller inviterer til fest på Dybbølsbro – omgivet af noget af den nyeste og mest spændende arkitektur i København. Her er der masser af festligheder og selvfølgelig smagsprøver på Mikkellers lækre øl.

 

High5 og MU.VE

Sted: Dybbølsgade/Ingerslevsgade (efter ca. 18,2 km.)
Oplev den fede stemning, når High5, løbets officielle energisponsor, sørger for et kæmpe energiboost til både løbere og tilskuere med Musikforening Vesterbro (MU.VE). Kom forbi til et brag af en fest og lyt til en masse spændende upcoming artister, som du sikkert skal betale for at høre om et år eller to.

Find alle festerne på vores kort

 

Sportmaster Cheering Zone

Sted: Enghave Plads (efter ca. 19,6 km.)
Kom forbi Sport Master cheering zone og oplev en energisk stemning når løberne passerer forbi Enghave Plads. Kig efter Sportmaster store portal, lyt efter tonerne fra livebandet The Pølse Horns og kom og vær en del af Vesterbros største gadefest.

 

Red Bull Power Zone

Sted: Frederiksberg Allé (efter ca. 20,5 km.)
Red Bull Giver Vinger, og i denne Power Zone på Frederiksberg Allé kan løberne få et effektivt skud energi til at flyve det sidste stykke op af Frederiksberg Allé og over målstregen.