Udgivet

Er du en af dem, der ikke nåede at få et startnummer til CPH Half 2024? Og er du fristet til at købe et på Facebook? Så anbefaler vente til starten af februar, hvor vores nye platform lanceres.

Hvis du var en af de uheldige, som ikke nåede at få et startnummer til CPH Half 2024, så skal du vente med at købe og få overdraget et startnummer fra en anden løber indtil starten af februar. Til den tid lancerer vi en hel ny og sikker platform, hvor sælger vil blive bekræftet, så du kan føle dig sikker i købsprocessen.

Behovet for en sikker resale-platform

Kort tid efter CPH Half blev udsolgt sidste år, dukkede der for første gang en ny type forespørgsler op på vores sociale medier: Folk der ville købe eller sælge startnumre til CPH Half. Desværre var nogle, som blev snydt i jagten på et af de eftertragtede startnumre.

Derfor stod det også hurtigt klart for os, at der var et stort behov for en sikker resale-platform, hvor man som sælger kan sætte sit nummer til salg, og hvor man som køber kan føle sig tryg i processen. Og efter CPH Half 2024 blev udsolgt på rekordtid (det tog kun 39 dage), så valgte vi at rykke lanceringsdatoen frem for at imødekomme behovet.

Når du ønsker at sælge dit startnummer logger du ind på resale-platformen, hvor du så har mulighed for at sætte dit nummer til salg. Som køber sikrer det, at sælgeren er godkendt i vores system, og man derfor ikke risikere at købe et falsk startnummer.

Vi anbefaler derfor, at du ikke køber et startnummer af andre, før den nye platform er live i starten af februar. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive til os på [email protected], hvis du har spørgsmål.