Joe & The juice sælger sandwich, kaffe og juice til løb
JOE & THE JUICE og CPH Half indgår 3-årigt samarbejde
By Thor Schnetler
Onsdag, 12. marts

I fremtiden bliver din løbsoplevelse endnu federe til Spartas events.

Arrangørerne bag CPH Half, Sparta Atletik & Løb, har indgået et 3-årigt samarbejde med JOE & THE JUICE. Samarbejdet kommer til at bringe energi, smag og stemning til CPH Half. Samarbejdet vil kunne mærkes til næsten alle Spartas events, hvor JOE & THE JUICE sørger for en endnu bedre oplevelse for både deltagere og tilskuere.

Fede vibes og en løbsweekend med smag
Uanset om du suser gennem Københavns gader til CPH Marathon, hygger med kolleger til DHL Stafetten København eller har en fest til CPH Half, vil JOE & THE JUICE være med hele vejen. Til de store løb kan du nyde en CPH Marathon eller CPH Half juice i Expoen eller Runners Area – perfekt til at tanke op før start eller fejre din præstation bagefter. Til DHL Stafetten København står de desuden klar som madpartner, hvor du kan nyde en lækker Stafet-menu til 5 løbere eller walkere.

Et partnerskab, der giver mening for deltagerne og tilskuerne til CPH Half
Begge parter deler en passion for bevægelse, fællesskab og en aktiv livsstil. Med samarbejdet får løberne ikke bare et ekstra energiboost, men også en endnu federe oplevelse før, under og efter løbet. Partnerskabet giver mening for løberne og de mange, der hepper med fra sidelinjen.

Jesper Lind Andersson, kommerciel chef for Sparta udtaler:

“At få JOE & THE JUICE som samarbejdspartner betyder, at vi kan give vores løbere og deltagere en endnu bedre oplevelse før, under og efter vores events. De skaber et fedt miljø med god energi og fællesskab i fokus.”

Frederik Fredsted, Head of Events, fra JOE & THE JUICE stemmer i:

“For os handler det om at være en del af et aktivt fællesskab i hele Danmark. Samarbejdet giver os en unik mulighed for at være tæt på løberne og udbrede den gode stemning, man kender fra vores butikker. Vi glæder os til at løfte stemningen til næste niveau til Spartas events.”

Fakta om JOE & THE JUICE

  • Koncernen blev grundlagt i 2002 i København af Kasper Basse
  • Den første butik lå i møbelbutikken Rue Verte på Ny Østergade i København
  • Der er over 400 JOE & THE JUICE butikker på verdensplan og over 70 i Danmark