Bliv en del af et lokalt CPH Half-træningsfællesskab i mere end 20 byer i hele Danmark. Det er gratis for alle at træne med.
Igen i år kan du komme i form til CPH Half med lokale løbefællesskaber i hele landet.
Med støtte fra Nordea-fonden står Sparta, som er medarrangører af CPH Half, bag et landsdækkende træningsfællesskab frem mod CPH Half. Det sker i samarbejde med lokale klubber og løbefællesskaber mere end 20 steder i hele Danmark.
Træningerne er gratis at deltage i og tilpasset løbere på alle niveauer – også dig, der er nybegynder eller slet ikke er sikker på, om du skal løbe CPH Half.
Mange steder løber man flere omgange, så dem, der ikke kan løbe så langt endnu, også har mulighed for at være med.
Se hvor du kan træne til CPH Half i nærheden af dig