Vigtig information til akkrediterede journalister

På denne side kan du se følgende:

  • Praktisk info
  • Minutprogram
  • Årets elitefelt
  • Oversigtskort over start- og målområdet

Du er velkommen til at kontakte CPH Halfs presseansvarlige, Thor Thestrup Schnetler, på thor@sparta.dk eller tlf. 28453831, såfremt du har spørgsmål.

Copenhagen Half Marathon 2025 bliver en historisk begivenhed. For fjerde år i træk er CPH Half udsolgt, og i år kommer mere end 32.000 deltagere fra over 130 forskellige lande.

Presseakkreditering
For at få adgang til start- og målområdet skal du hente en pressevest og dit akkrediteringsskilt ved Help Desk. Help Desk finder du ved Expoen på Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø.

Åbningstiderne er:

Onsdag: 12:00 – 19:00
Torsdag: 12:00 – 19:00
Fredag: 10:00 – 19:00
Lørdag: 10:00 – 19:00
Søndag: 7:30 – 8:30

Du skal bære pressevesten og dit akkrediteringsskilt synligt under hele arrangementet. Begge dele skal returneres i presseteltet efter arrangementet.

Obligatorisk pressebrief
Som akkrediteret presse skal du deltage i et obligatorisk pressebrief søndag klokken 8.40. Briefet bliver holdt ved startporten i startområdet på Jagtvej. Området er lukket for offentligheden, og du bliver kun lukket ind iført din akkrediteringsvest og med synligt akkrediteringsskilt. Under briefingen gennemgås pressepools, mixed zone og pressetelt.

Interviews og Mixed Zone
Når eliten kommer i mål, bliver løberne guidet til Mixed Zone, hvor du har mulighed for at lave interviews. Hvis du på forhånd ved, at du gerne vil lave et interview, kan du informere CPH Halfs presseansvarlige, Thor Thestrup Schnetler.

Start- og målområde
Startområdet befinder sig på Jagtvej. Det er kun få hundrede meter fra det velkendte målområde på Øster Allé og det nærliggende pressetelt. På løbsdagen omdannes Fælledparken til et Runners Area, hvor der vil være mange aktiviteter for venner og familie samt mulighed for at få stillet sulten eller få noget at drikke.

Ruten
Elitedeltagerne har optimale betingelser for at sætte rekorder på den flade og hurtige rute. Fast ligger det allerede, at deltagerne fra ind- og udland får fornøjelsen af at passere mange historiske steder gennem København og Frederiksberg.

Livesending
Det er muligt at følge CPH Half live på DR2, i appen “CPH Half” og på hjemmesiden.

Yderligere information
Besøg vores presseside for yderligere information, tal og statistik

Pressekontakt
Thor Thestrup Schnetler, kommunikationsansvarlig for CPH Half.

Mail: Thor@sparta.dk

Tlf: +45 28 45 38 31

Fakta om Copenhagen Half Marathon

  • Der er rekordmange deltagere tilmeldt, og der står over 32.000 til start på startstregen.
  • Løbet blev udsolgt efter kun 2 timer og 20 minutter. Det er rekord for eventet.
  • Startskuddet går søndag den 14. september klokken 9:30 på Jagtvej, København Ø.
  • Arrangøren er Sparta Atletik & Løb, der er en non-profit forening.
  • Se tal og statistikker gennem tiden her

Læs mere på hjemmesiden.

 

Oversigtskort

For at få adgang til start- og målområdet skal du hente en orange pressevest og dit nummererede akkrediteringsskilt i vores Help Desk. Help Desk finder du ved vores i Expo på Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø.

Den er markeret på kortet.

Vi mødes i startområdet 8.40 til et kort pressebrief i forhold til pressepools m.v.

Derefter følges vi sammen over til presseteltet i målområdet, hvor det vil være muligt at tage vinderbilleder.

Efter dagen skal du huske at aflevere din pressevest enten i Presseteltet eller til presseansvarlige, Thor T. Schnetler.

 

Se oversigtskort i fuld størrelse

Udvalgte favoritter

Navn

Nationalitet

Personlig rekord

Elite A – (Mænd)

Isaia Lasoi

Kenya

58:10

Abdi Nageeye

Holland

1:00:21

Joel Ibler Lillesø

Danmark

28:38 (10 km)

Elite A (kvinder)

Joyciline Jepkosegei

Kenya

01:04:13

Sharon Lokedi

Kenya

1:07:04

Chloé Herbiet

Belgien

1:10:04

Likina Amebaw

Etiopien

29:40 (10 km)

Nanna Bové

Danmark

1:11:49

Alberte Kjær

Danmark

1:12:17