Tilmeld dig senest søndag den 14. august, inden prisen på startnumre stiger.
CPH Half ’22 nærmer sig – og det samme gør datoen for, at prisen stiger.
Har du allerede besluttet dig for, at du skal deltage i CPH Half, er det derfor en god ide at sikre dig din plads, senest søndag den 14. august, hvor prisen stiger til 575 kr.
Tilmeld dig CPH Half ’22 her
Og det er ikke kun prisen, der går op.
Også antallet af tilmeldte har fuld fart på, og med halvanden måned tilbage er der allerede 19.000 tilmeldte – og dermed forventes det, at løbet bliver udsolgt inden løbsdagen.
Der kan være maksimalt 25.000 deltagere, når starten går den 18. september kl. 11.15 på Øster Allé i København, omgivet af Fælledparken og med udsigt til Parken.
Ruten er en af verdens hurtigste halvmaratonruter og er en del af den internationale løbsserie SuperHalfs, som efter en lang række corona-aflysninger skydes i gang netop i år. Hvis du også har lyst til at onboarde rejsen mod at blive en SuperHalfs-løber, skal du gennemføre de 5 halvmaratonløb i serien – Prag, Lissabon, København, Cardiff og Valencia – inden for 36 måneder.
Udforsk ruten her
Læs om SuperHalfs her