
At løbe om sommeren kan være en udfordring på grund af varmen. Men det er der heldigvis gode råd for.
Varme sommerdage er en del af din vej mod CPH Half. Men med det rette mindset og vores tricks til, hvordan du håndterer varmen, bliver du klar til en fantastisk dag til september.
Ryk løbeturen til tidligt eller sent på dagen
Sommerkilometer tæller på en måde dobbelt i varmen. De er med til at gøre dig modstandsdygtig og forberede dig på at løbe i varmen. Og bliver det varmt til september, har du allerde prøvet det. Det er vigtigt, at du ikke springer en løbetur over, selvom termometret sniger sig op i den høje ende.
- Flyt dine løbeture til tidlige morgener eller sene aftener.
- Hvis du har adgang til et løbebånd kan det også være en mulighed.
Lyt til din krop
Det er simpelt. Det er åbenlyst. Men det er vigtigt, at du drikker vand. Du skal gerne drikke før, du løber, under din løbetur og selvfølgelig efter din løbetur. Hvis varmen allerede har ramt fra morgenstunden, kan du sænke tempoet. Det kan være svært, selv for den erfarne løber, at lytte til kroppen, og det kræver mod. Men det vil være gøre dine løbeture bedre.
- Drik før din løbetur, under og efter
- Drik før, du oplever tørst
- Løb eventuelt langsommere
Træningen kommer til gavn senere
Forestil dig, at det er den 14. september. Du mangler den sidste kilometer. Svinger rundt om Trianglen til den vildeste Power Zone og rammer Øster Allé. Lige om lidt krydser du målstregen til lyden af tusindvis af tilskuere, der hepper og råber på dig. Det er dét, du træner imod. Og alle dine løbeture du tager nu peger den vej. Hvis den 14. september bliver varm, har du allerede en fordel, når du er vant til varmen.
- Tænk langsigtet