
Fremover bliver det lidt nemmere at deltage i SuperHalfs
By Thor Schnetler
Torsdag, 13. februar
Den nye regel får stor betydning for din SuperHalfs-rejse
Vi har en stor nyhed til dig, som løber SuperHalfs-serien, eller som vil med på rejsen.
De sidste tre år har der været en enorm stigning af antal tilmeldte til SuperHalfs-serien. I dag er over 75.000 løbere tilmeldt. Og i fremtiden forventer vi kun, at der kommer flere.
Det betyder også, at der har været en enorm efterspørgsel på at løbe med i de seks byer: Lissabon, Prag, Berlin, København, Cardiff og Valencia. Det gør, at alle løb bliver udsolgt på rekordtid. For nogle kan det betyde, at det kan blive svært at gennemføre løbsserien inden for 60 måneder.
Derfor bliver reglen om at gennemføre alle 6 løb på højst 60 måneder nu afskaffet.
Læs mere om nyheden på SuperHalfs-hjemmesiden.