Udgivet

Copenhagen Half Marathon kombinerer en hurtig rute med en unik by-oplevelse og sublim stemning. Oplev et løb, der flytter dig.

Når startskuddet lyder til den 6. udgave af CPH Half, giver det ikke kun genlyd i København.

Som Nordens eneste IAAF Gold Label-halvmaraton og et løb, hvor der nu er sat verdensrekord, tiltrækker CPH Half nemlig tusindvis af løbere fra hele verden – fra verdenseliteløbere til motionister, som netop i København finder de bedste rammer for en løbeoplevelse i verdensklasse – uanset tempo og niveau.

 


CPH Half ’20 afholdes søndag den 13. september 2020 kl. 11.15

Deltagere: 25.000
Start & mål: Løbet starter og slutter på Øster Allé midt i Fælledparken, København Ø
Pris: følger
Tilmelding: Tilmeldingen åbner 2. december 2019


 

Video: Oplev stemningen til CPH Half

 

København er skabt til at bryde grænser

I løbet af de få år, CPH Half har eksisteret, er København kommet på verdenskortet som stedet, hvor man kommer for at løbe stærkt, og hvor du kan flytte dig selv og dine grænser. Søndag den 15. september 2019 beviste Geoffrey Kamworor med sin fænomenale verdensrekord på 58:01, at København er verdens hurtigste halvmaratonrute, ligesom der i 2018 blev sat ny europæisk halvmaraton for kvinder, da Sifan Hassan overraskede verden med en suveræn debut på 1:05,15.

Ruten er ekstremt flad og kendetegnet af få, bløde sving på brede, trafikafspærrede veje, som giver optimale betingelser for et godt og hurtigt løb.

Og det er ikke kun verdenseliten, der har fået øjnene op for Københavns hurtige rute. Også motionister og løbeentusiaster fra hele verden, som kommer til København for at jagte deres bedste tid og en uforglemmelig løbeoplevelse.

“I came to Copenhagen with a mission to run a faster race, probably a world record. I won my first world title in Copenhagen. That’s why this race was so special to me.”

Geoffrey Kamworor, vinder af CPH Half 2019 og verdensrekordholder

 

 

Hele byen hepper dig i mål

Ruten til CPH Half er ikke bare hurtig, men også helt unik i forhold til mange andre storbyløb.

Den løber nemlig centralt igennem alle Københavns charmerende, hippe og kulørte brokvarterer, historiske Indre By og majestætiske Frederiksberg, og byens atmosfære, highlights og attraktioner undervejs gør de 21,0975 km til en helt unik sightseeing-oplevelse.

At ruten løber igennem hovedstaden betyder også, at du vil opleve en enestående opbakning fra de mange tilskuerne, som vil bære dig igennem med flag, klap og opmuntrende tilråb.

Udforsk ruten på det interaktive kort

“Beautiful race in a beautiful city. Crowds cheering. Super organization.”

Ivan, CPH Half-finisher

 

Power zoner og vild stemning

CPH Half er også kendt for sit massive underholdningsprogram, som sikrer, at du møder underholdning, power zoner, live musik, DJs og cheerleaders m.m. mere end 20 steder på ruten.

Alt fra lokale bands og kulturinstitutioner til festivaler og handelslivet fylder byrummet for denne ene dag og er med til at gøre København og Frederiksberg til en kulørt og festlig kulisse for Danmarks største halvmaraton.

Du vil blive båret igennem!

Se hvad andre siger om CPH Half

 

Følg CPH Half på Facebook