13. maj 2023 kl. 12.45

CPH Mini Marathon

CPH Mini Marathon
Praktisk information
  • Dato & tid

    13. maj 2023 kl. 12.45

  • Distance

    Vælg mellem 1 km og 2 km

  • Pris

    0 kr.

  • Sted

    Øster Allé, København Ø

CPH Mini Marathon – Løb “maraton” som familie

Troede du, at maraton kun er for voksne? Til CPHMini Marathon kan hele familien være fælles om at løbe, bevæge sig og have det sjovt.

Mini Marathon løber af stablen lørdag den 13. maj, og I kan vælge enten at løbe familieløbet, hvor børn og voksne løber sammen ligegyldig alder, eller børneløbet for de lidt større børn (6-15 år), som selv ønsker at klare distancen. 

Der vil være medalje til alle, masser af underholdning for børn og sjove aktiviteter for hele familien.

OBS: Det er nødvendigt for alle, der skal løbe, at være tilmeldt med startnummer – uanset alder.

Hvad er inkluderet

  • Startnummer
  • Tidtagning
  • Digitalt diplom
  • En medalje
  • Væske i start- og målområdet
  • Sjov børneunderholdning og leg i løbet af arrangementet
Program

Vi mødes ved startstregen lidt før hver start går, hvor vi gør os klar sammen med maskotten Sprinter, så vi er varme. Hvis du er tilmeldt et af familieløbene, må en voksen gerne løbe med. Børneløbene er derimod for børn, men de voksne må meget gerne heppe langs ruten og på målstregen.

kl. 10:00: Gratis yoga foran scenen. Medbring egen yogamåtte.
kl. 11.30: Startnummerudlevering åbner i startområdet
kl. 12:30: Underholdning (HipSomHap) og opvarmning
kl. 13:00: Start 1 km Familieløb
kl. 13:30: Start 1 km Børneløb
kl. 14:00: Start 2 km Familieløb
kl. 14:30: Underholdning (HipSomHap)
kl. 14:30: Start 2 km Børneløb
kl. 15:30: Tak for i dag

Startskuddet går på Øster Allé. Se placering her.

NB: Der er toiletter ved Expoen og ved Eventyrkiosken på Øster Allé.

Efter Mini Maraton

Efter løbet får alle små og store løbere en sej medalje, en flaske Aqua d’Or vand og en banan.

Hvis I vil besøge Copenhagen Marathon Expoen ovre i Sparta Hallen og shoppe løbetøj og løbegear, er I velkomne fra kl. 10 – 19. Læs mere om Expoen her

Ude foran Expoen (På Gunnar Nu Hansens Plads) er der også madboder, hvor I bl.a. kan købe empanadas og pitabrød. Der er flere andre madmuligheder i området, og I er også velkomne til at medbringe jeres egen mad og drikke.

Når løbet er slut, er der mange skønne legepladser i Fælledparken, hvor I kan boltre jer resten af dagen.

Få styr på detaljerne

Hvis du har yderligere spørgmsål, er du velkommen til at skrive til sparta@sparta.dk.

  • Afhent dit startnummer på dagen. Vi udleverer startnumre i start- og målområdet fra kl. 11:30.

    Startnummeret skal være placeret på tøjet, når du løber.

    Der sidder en tidtagningschip i startnummeret så sørg for ikke at bøje startnummeret.

  • Vi starter på Øster Allé i start- og målportalen for Copenhagen Marathon, hvor ruten herefter går rundt i fælledparken.

  • Her kan du finde deltagerlisten til CPH Mini Marathon.

Sparta Atletik & Løb

Med Sparta Atletik & Løb appen kan du bl.a.

  • Se Spartas eventkalender
  • Tilmelde dig Spartas events
  • Finde live resultater og deltagerlister
  • Bruge tempoberegneren
  • Finde billeder fra Spartas events
  • Logge ind på din Sparta medlemsprofil