Har du spørgsmål til CPH Half? Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om lotteriet, registrering, tilmelding og meget mere.
Hvis du ikke finder det svar, du leder efter, er vi selvfølgelig klar til at hjælpe. Spørg vores chatbot eller skriv til os på cphhalf@sparta.dk.
Lotteri
-
Mails fra Copenhagen Half Marathon bliver sendt fra noreply@cphhalf.dk.
-
Lotteriet åbner 16. september 2026 og lukker igen 30. september 2026.
Du kan registrere dig når som helst i perioden. Tidspunktet for din registrering har ingen betydning for dine chancer.
-
Lotteriet er åbent til og med den 30. september. Du kan altså registrere dig hele dagen den 30. september.
-
Interessen for CPH Half er stor, og ikke alle har mulighed for at sidde klar, i samme øjeblik registreringen åbner.
Med lotteriet får alle den samme chance for et startnummer. Det gælder, uanset om du registrerer dig den første eller sidste dag, og om du befinder dig i København eller på den anden side af verden.
-
Ja. Det er gratis og uforpligtende at deltage i lotteriet.
Du betaler først, hvis du bliver udtrukket og vælger at færdiggøre din registrering og købe dit startnummer.
-
Nej. Når du registrerer dig i lotteriet, deltager du i lodtrækningen om muligheden for at købe et startnummer.
Din registrering i lotteriet er derfor ikke en garanti for et startnummer til CPH Half 2027.
-
Et startnummer koster 795 kr. + 5 % administrationsgebyr.
Du betaler først, hvis du bliver udtrukket og færdiggør din registrering. Derefter vil du modtage en bekræftelsesmail og være tilmeldt CPH Half.
-
Alle har kun et lod i puljen. Når vi laver trækningen, fjerner vi således dubletter. Hvis en person både har en grupperegistrering og en enkeltregistrering, vil grupperegistreringen forblive, og enkeltregistreringen vil blive annulleret.
-
Når du registrerer dig til lotteriet, gennemfører du din deltagerregistrering, blot uden at betale. Du skal blandt andet oplyse navn, fødselsdato, e-mail og forventet sluttid.
Det er vigtigt, at alle oplysninger er korrekte. Dit fulde navn skal stemme overens med dit gyldige billed-ID. Det gælder også for alle deltagere, hvis I registrerer jer som gruppe.
Grupper
-
Ja. Du kan registrere dig individuelt eller som en gruppe på op til 3 personer.
Registreres I som gruppe, bliver I enten udtrukket sammen eller udtrukket hver for sig. Det betyder selvfølgelig ikke, at I behøver at løbe de 21,0975 km sammen.
Hver person kan stadig kun deltage i lotteriet én gang.
-
Hvis jeres gruppe bliver udtrukket, modtager hvert gruppemedlem sin egen mail og sit eget link til at færdiggøre registreringen.
Alle skal færdiggøre deres registrering individuelt inden for 48 timer fra det tidspunkt, hvor deres egen mail lander i indbakken.
Mails lander ikke nødvendigvis på samme tidspunkt, så bare rolig, hvis en anden i gruppen hører fra os før dig.
Du har kun et lod i puljen. Når vi laver træknignen, fjerner vi således dubletter. Hvis en person har en grupperegistrering og en enkeltregistrering, vil grupperegistreringen forblive, og enkeltregistreringen vil blive annulleret.
Lodtrækning og svar
-
Nej. Lodtrækningen er helt tilfældig, og alle, der registrerer sig inden for lotteriperioden, har samme chance.
Det er altså ligegyldigt, om du registrerer dig 16. eller 30. september.
-
Vi startede med at kontakte løbere den 5. oktober.
Nu er lotteriet til CPH Half 2027 lukket, og lodtrækningen blev afsluttet den 9. oktober 2026.
Alle registrerede har senest den 9. oktober 2026 modtaget en mail med enten et tilbud om at købe et startnummer eller en besked om, at de ikke blev udtrukket.
Har du ikke modtaget en mail fra os, anbefaler vi, at du tjekker din indbakke og dit spamfilter.
-
Når et startnummer bliver ledigt, fordi en anden udtrukket løber ikke færdiggør sin registrering, bliver startnummeret tilfældigt tilbudt til en anden løber, der fortsat er med i lotteriet.
Alle vil enten have modtaget et tilbud om at købe et startnummer eller et afslag senest den 9. oktober 2026.
-
Hvis du ikke færdiggør din registrering inden for de 48 timer, bortfalder din mulighed for at købe startnummeret, og dit navn fjernes fra lotteriet.
Startnummeret bliver derefter tilfældigt tilbudt til en anden løber, som fortsat er med i lotteriet.
Refund Protect og Resale Platform
-
Nej. Dit startnummer til CPH Half 2027 er personligt, og der skal vises ID, når du afhenter dit startnummer.
Det kan ikke overdrages, sælges eller gives videre til en anden løber.
Der kommer derfor heller ikke en Resale Platform til CPH Half 2027. Det betyder samtidig, at startnumre ikke kan købes eller sælges mellem privatpersoner, og at man ikke risikerer at blive snydt. Hvis du bliver tilbudt et startnummer til CPH Half 2027 af en anden person, vil du ikke kunne bruge det, da du skal vise ID ved afhentning på Expoen.
I stedet får du mulighed for at tilkøbe Refund Protect gennem Refundable.me, når du færdiggør din registrering.
-
Hvis du bliver udtrukket, får du mulighed for at tilkøbe en valgfri Refund Protect gennem Refundable.me, når du gennemfører din registrering.
Refund Protect udbydes af Refundable.me, og vi henviser derfor til dem for information om dækning, betingelser og øvrige vilkår.
Refund Protect kan kun tilkøbes samtidig med, at du køber dit startnummer, og kan ikke tilføjes efterfølgende.
Tilmelding og deltagelse
-
Der er ingen fast aldersgrænse for at deltage i CPH Half.
Du skal dog være sund og rask og i stand til at gennemføre 21,0975 km. Er du i tvivl om, hvorvidt du bør deltage, anbefaler vi, at du søger relevant sundhedsfaglig rådgivning.
-
Dit startnummer inkluderer blandt andet:
- Personligt startnummer
- Officiel tidtagning
- Finishermedalje
- Race bag
- Forplejning i forbindelse med løbet
- Fotos og video fra løbet
-
Virksomheder kan indgå en virksomhedsaftale med minimum 25 deltagere. Startnumre via virksomhedsaftaler ligger uden for det offentlige lotteri. Kontakt os for mere information om virksomhedstilmelding på virksomhedsaftale@sparta.dk
-
Deltagere, der på grund af graviditet ikke har mulighed for at deltage i CPH Half, kan udskyde deres deltagelse til ét af de tre efterfølgende CPH Half-løb.
For at gøre brug af ordningen skal:
- deltageren være registreret til CPH Half på tidspunktet for henvendelsen
- anmodningen sendes til cphhalf@sparta.dk inden løbsdagen
- graviditeten skal kunne dokumenteres ved lægeerklæring på arrangørens anmodning
Muligheden for at udskyde deltagelsen er personlig og kan ikke overdrages til en anden deltager.
Deltagere med særlig behov
-
Blinde, synshæmmede og andre deltagere med behov for en guide er velkomne til at deltage med en guide.
Hvis guiden ønsker sin egen registrerede tid, medalje og øvrige deltagerydelser, skal guiden have sit eget startnummer. Hvis guiden alene deltager som ledsager, bedes du kontakte os på forhånd, så vi kan hjælpe med den praktiske løsning.
-
Kørestolsbrugere er velkomne til at deltage i CPH Half. Handbikes og lignende modeller er ikke tilladt.
Af hensyn til sikkerheden anbefaler vi, at du placerer dig bagerst i din startgruppe og følger officials’ anvisninger. Kontakt os gerne på forhånd, hvis du har spørgsmål til de praktiske forhold.
-
Det er muligt at deltage med babyjogger eller løbevogn efter forudgående aftale med arrangøren.
Kontakt os inden løbet, så vi kan aftale de praktiske forhold omkring din deltagelse.
Start og startgrupper
-
Startgrupperne baseres på din forventede sluttid.
Når du tilmelder dig, skal du derfor angive et realistisk bud på, hvor lang tid du forventer at bruge på de 21,0975 km. På den måde starter løbere med nogenlunde samme forventede tempo sammen.
-
Ja, hvis I er placeret i samme startgruppe.
Startgrupperne baseres på forventet sluttid og ikke på, om I har deltaget i lotteriet sammen. Hvis I vil starte sammen, skal I derfor være placeret i samme startgruppe.
WRRC Copenhagen 26
-
Hvis du har spørgsmål til WRRC Copenhagen 26, henviser vi til hjemmesiden.