Handelsbetingelser
Tilmeldingsbetingelser
  • Arrangøren indsamler personlige oplysninger ved tilmelding til Sparta Atletik og Løbs events. Personoplysningerne opbevares af Arrangøren og videregives eller sælges aldrig til tredjepart i andre tilfælde end hvad nævnes nedenfor eller i forbindelse med anonymiseret statistik.
    Deltagerne skal ved tilmelding give nedenstående personoplysninger:
    • Navn
    • Køn
    • Klub
    • Land
    • Evt. firmanavn
    • Fødselsår
    • Nationalitet
    • Mobiltelefonnummer
    • E-mailadresse
    Navn, køn, startnummer, klub, land, evt. firmanavn, fødselsår og nationalitet vil fremgå på deltager- og resultatlister. På startnummeret fremgår deltageres startnummer, fornavn og nationalitet. Startnumre, deltager- og resultatlister er offentlig tilgængelige. Det er muligt at få sit navn anonymiseret samt deltage med blank nationalitet i fald man ønsker det.
    E-mail og mobilnummer anvendes til at sende nødvendig løbsinformation til deltagere, og deltageren har ikke mulighed at afmelde sig informationsmails, da de er nødvendige for at sikre, at eventet kan afvikles problemfrit. E-mail og mobiltelefonnummer deles ikke med andre.
    For mere information om, hvordan vi indsamler, behandler og opbevarer persondata, henviser vi til vores privatlivspolitik nedenfor.
  • Tilmelding til Copenhagen Half Marathon sker via. løbets officielle hjemmeside www.cphhalf.dk

    Deltagere under 18 år skal have forældresamtykke for at deltage.

    Blinde og fysisk udfordrede personer kan deltage på lige fod med andre løbere og gerne med en ledsager, hvis man har brug for det. Det er dog ikke tilladt at have en ledsager på cykel eller en servicehund med i feltet. Ledsageren skal også være tilmeldt, da vi af sikkerhedsmæssige årsager skal vide, hvem der befinder sig på ruten. Kontakt kundeservice hvis det ønskes at deltage med ledsager.

  • Startgebyr er momsfri jf. dansk lovgivning om momsfritagelse af amatøridræt. Ultimate Sport Service opkræver et administrationsgebyr på DKK 20 inkl. moms per deltager. Det er muligt at betale med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Euro Mastercard, Visa Electron, MobilePay Online og Maestro.

    Betalingssystemet er sikret mod misbrug med en såkaldt TLS-løsning. TLS er et system, der krypterer alle de Dankort- og kreditkortinformationer, som du sender til os. Det betyder, at hverken vi eller andre (med undtagelse af QuickPay, NETS og Clearhaus) kan skaffe komplette oplysninger om dit betalingskort. TLS-systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres. Betalingsmodulet varetages af QuickPay.

  • Umiddelbart efter tilmelding modtager deltageren en ordrebekræftelse via e-mail. Modtager man ikke en kvittering, eller opdager du fejl ved den, bedes du kontakte kundeservice (se kontaktoplysninger nedenfor). Deltageren modtager desuden et personligt login til sin tilmeldingsprofil, som ligger hos Ultimate Sports Service. Det er deltagerens ansvar at kontrollere, at alle oplysningerne til enhver tid er korrekte og opdatere profilen tilsvarende eller underrette Arrangøren, såfremt oplysningerne ændrer sig.

  • Tilmeldingen er bindende og deltageren har ingen fortrydelsesret ved køb af et startnummer. Startgebyret kan heller ikke refunderes af andre grunde. Hvis deltageren ikke længere ønsker at deltage i løbet, er det i stedet muligt at overdrage startnummeret, som beskrevet nedenfor.

  • Det er muligt at overdrage sit startnummer til en anden person mod et gebyr. Gebyret betales af den løber, der ønsker at overdrage startnummeret. Overdragelsen sker gennem løberens online deltagerprofil. Det er muligt at overdrage startnummeret direkte til en specifik person eller udbyde startnummeret på vores resale portal. Overdragelsen er ikke fuldført, før den nye deltager har betalt for startnummeret og modtager en mail med gyldig voucherkode udstedt af arrangøren.

    Billetter til kultur- og idrætsarrangementer må ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb jf. dansk lovgivning, end billetterne oprindelig er erhvervet for, medmindre der foreligger en aftale med arrangøren.

    Gratis startnumre (frinumre) og startnumre købt med rabat eller på anden måde til reduceret pris kan ikke overdrages til en anden løber. Dette gælder også Sparta Medlemmer som har fået deres startnummer via. deres Sparta Atletik og Løb medlemskab.

    Et startnummer må ikke kommercielt videresælges eller anvendes kommercielt til pakkesalg (dvs. sælges sammen med andre varer eller serviceydelser), konkurrencer, videresalg eller lignende, medmindre Arrangøren har givet særlig tilladelse hertil.

    Uautoriseret brug af et startnummer kan føre til annullering af startnummeret eller diskvalifikation.

    Arrangøren er ikke ansvarlige for misbrug eller svindel i forbindelse med overdragelse af et startnummer, heller ikke hvis startnummeret er formidlet på løbets officielle platforme, herunder Facebook eller Instagram.

    Det er muligt at overdrage sit startnummer til en anden person mod et gebyr. Gebyret betales af den løber, der ønsker at overdrage startnummeret. Overdragelsen sker gennem løberens online deltagerprofil. Det er muligt at overdrage startnummeret direkte til en specifik person eller udbyde startnummeret på vores resale portal. Overdragelsen er ikke fuldført, før den nye deltager har betalt for startnummeret og modtager en mail med gyldig voucherkode udstedt af arrangøren.

    Billetter til kultur- og idrætsarrangementer må ikke udbydes eller videresælges til et højere beløb jf. dansk lovgivning, end billetterne oprindelig er erhvervet for, medmindre der foreligger en aftale med arrangøren.

    Gratis startnumre (frinumre) og startnumre købt med rabat eller på anden måde til reduceret pris kan ikke overdrages til en anden løber. Dette gælder også Sparta Medlemmer som har fået deres startnummer via deres Sparta Atletik og Løb medlemskab.

    Et startnummer må ikke kommercielt videresælges eller anvendes kommercielt til pakkesalg (dvs. sælges sammen med andre varer eller serviceydelser), konkurrencer, videresalg eller lignende, medmindre Arrangøren har givet særlig tilladelse hertil.

    Uautoriseret brug af et startnummer kan føre til annullering af startnummeret eller diskvalifikation.

    Arrangøren er ikke ansvarlige for misbrug eller svindel i forbindelse med overdragelse af et startnummer, heller ikke hvis startnummeret er formidlet på løbets officielle platforme, herunder Facebook eller Instagram.

Deltagerbetingelser
  • Et startnummer er personligt. Af sikkerhedsmæssige årsager skal startnummeret være registreret med deltagerens oplysninger, så arrangøren ved, hvem der til en hver tid befinder sig på ruten. Det er derfor ikke tilladt at give sit startnummer videre til en anden løber uden at lave en officiel overdragelse (Videresalg og overdragelse af startnummer), så startnummeret opdateres med den nye løbers informationer.

    Alle deltagere skal løbe med deres startnummer på. Deltageren skal selv afhente startnummeret i dagene op til løbet. Arrangøren vil tættere på løbsdagen orientere om tidsrum og lokation for, hvor startnumrene kan afhentes. Udlevering af startnumre kræver fremvisning af det startkort, der udsendes per e-mail til deltageren forud for arrangementet. Uautoriseret brug af et startnummer kan og vil føre til diskvalifikation.

    Afhentning af startnummer sker på eget ansvar, og forsinkelser som følge af f.eks. trafikale forhold, kø til afhentningsstedet og lignende påhviler alene deltageren.

  • Deltageren skal være opmærksom på, at der er en netto tidsgrænse på Copenhagen Half Marathon på 3 timer, som starter når deltageren passerer startstregen. Hvis vi vurderer, at du i løbet af ruten ikke kan gennemføre løbet indenfor tidsgrænsen, har vi ret til at tage dig ud af løbet.

    Kan man ikke gennemføre løbet inden for tidsgrænsen eller bliver man nødt til at udgå af anden grund, vil der være deltagerens eget ansvar at finde tilbage til start/mål.

  • Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med Sparta Atletik og Løbs events, kan efterfølgende frit benyttes af Arrangøren, sponsorer og partnere, herunder også til markedsføringsformål.

    Fotos og video, som Arrangøren benytter, kan blive offentliggjort på trykt materiale såvel som online, herunder på hjemmesider, Facebook, Instagram og X. Alle Fotos og videoer er underlagt ophavsret og må på ingen måde anvendes med markedsførings- eller kommercielt formål af tredjepart uden Arrangørens godkendelse.

  • Vi gør opmærksom på, at hvis du er medlem i Sparta Atletik & Løb og tilmelder dig løbet er de generelle medlemsbetingelser for medlemskabet af Sparta Atletik & Løb gældende.

Ansvar og aflysninger
  • Deltageren bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangøren, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet.

    Deltageren skal være sund og rask og være i stand til at fuldføre hele distancen på egen hånd.

    På bagsiden af løbernes startnummer kan deltagerne anføre særlige forhold vedrørende deres helbred.

  • Arrangøren kan aflyse løbet ved force majeure. Det vil sige på baggrund af forhold på løbsdagen eller i dagene op til løbet, der gør afviklingen af løbet umulig eller uforsvarlig, såsom myndighedspåbud eller -forbud, uvejr, ulykker eller omstændigheder i øvrigt, som er ude af arrangørens kontrol.

    Herudover forbeholder arrangøren sig retten til at aflyse løbet, hvis vejret vurderes for farligt (kraftige vindstød, kraftig regn, hedebølge eller lignende) til at eventet forsvarligt kan afvikles uden at bringe løbernes helbred i fare.

    I alle tilfælde, hvor løbet aflyses, har deltager ikke ret til refundering af startgebyret eller andre omkostninger i forbindelse med sin tilmelding i løbet. Arrangøren vil dog i muligt omfang tage passende og rettidige forholdsregler med henblik på at minimere de økonomiske omkostninger som følge af aflysningen. Et eventuelt overskud kan medføre delvis tilbagebetaling af deltagergebyret tilsvarende overskuddet.

    Hvis arrangøren forud for løbsdagen vurderer, at det ikke er muligt at afvikle eventet grundet force majeure eller, at det vurderes for farligt jf. ovenstående, forbeholder Arrangøren sig retten til at udskyde eventet. I tilfælde af en udskydelse af eventet vil et evt. overskud ikke blive tilbagebetalt til deltagerne.

  • Arrangøren forbeholder sig ret til løbende at offentliggøre samt ændre praktiske detaljer ifm. afviklingen af arrangementet. Forbeholdet gælder både online på hjemmesiden, sociale medier såvel som på trykt materiale frem mod løbsdagen. Alt vigtigt praktisk information og oplysninger om evt. ændringer vil blive kommunikeret på hjemmesiden samt sendt ud på mail og/eller SMS til deltagerne. Det er deltagerens ansvar at holde sig opdateret om evt. ændringer.

  • Ved tilmelding bliver du bedt om ved afkrydsning at acceptere ovenstående deltagerbetingelser. Ved afkrydsning accepterer du betingelserne fuldt ud, herunder at du deltager på eget ansvar, og at du accepterer vilkårene for udsættelse og aflysning.

  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice på:

    Sparta Atletik & Løb
    Gunnar Nu Hansens Plads 11
    2100 København Ø

    +45 35 26 69 00

    cphhalf@sparta.dk