Glæd dig til en uforglemmelig løbetur i Tivolis gamle have, hvor du samtidig løber for et godt formål
Træd ind i Tivolis storslået verden, hvor en løbetur og et godt formål forenes til Garden Run in Tivoli.
Når du tilmelder dig til Garden Run in Tivoli, så får du mulighed for at løbe i en af verdens ældste forlystelsesparker. Men det er ikke bare en løbetur rundt i Tivoli. Mens du løber, så støtter du op om SMILfondens vigtige arbejde med alvorlige og kroniske sygdomme.
Garden Run in Tivoli er nemlig et samarbejde mellem Sparta Atletik & Løb, SMILfonden og Tivoli, hvor det handler om at løbe så mange runder som muligt i Tivoli.
Ruten snor sig rundt i Tivoli på en 800 meter strækning, og du kommer blandt andet forbi det ikoniske Gyldne Tårn og Rasmus Klumps finurlige pandekagehus.
For hver runde du gennemfører, så donerer Sparta Atletik & Løb 10 kr. til SMILfondens uvurderlige arbejde. Derfor håber vi også, at du sætter det lange ben foran og løber så mange runder i Tivoli, som du kan. På den måde får du en unik tur i Tivoli, hvor du samtidig hjælper os med at støtte SMILfonden.
Vi ses i Tivoli den 14. september.