Underholdningen gør CPH Half til et ’blast’ for alle 
By Morten Risager
Torsdag, 12. september

Hvilke power zoner skal du nå forbi for at tage del i festen?

I år er CPH Half relanceret med en ny visuel identitet, der indkapsles af fyndordene ’Ready, Set, Blast’. For ruten er flad og fritlagt til hurtighed. For tilskueren og hepperen handler det måske mest om det ’Blast’, man kan give og få.  

Det sker, når du løftes af musikken og tager del i energien, der reflekteres frem og tilbage mellem publikum og løbere.

Især når der er allermest behov for støtte på den sidste halvdel af ruten, vrimler det med power zoner.

Med ekstra billige eventbilletter til offentlig transport, er det samtidig muligt at følge selv din hurtige favoritløber flere steder på ruten. 

Power  zoner

Underholdningen klistrer sig til det meste af ruten for at gøre løbefesten til en fest for resten af byen også. Vi har udvalgt nogle kraftcentre for stemning og musik, hvor du samtidig har smidig adgang med metro, hvis du følger din favoritløber rundt på ruten.
 

Carlsberg Nordic

Kongens Nytorv er garanti for fest og noget koldt til ganen, når Carlsberg Nordic sætter rammerne for en power zone, som løberne kan få energi fra to gange på ruten. De byder på fed musik og cheering, når alle løbere kommer forbi. Måske lige så vigtigt: Tilskuerne kan nyde øl fra Carlsberg. 

Nærmeste metro: Kongens Nytorv
Placering på ruten: ca. 5,5 km og 7,5 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 8 minutter. 

 

Nike 

Velkommen til Nike Power Zone ved Vesterbros Torv, hvor du kan opleve pulserende musik og inspirerende heppekort tilsat lige netop de ord, der kan få løberne til at smile eller finde ekstra gnist. Her fejres løbernes viljestyrke, og de modtager den støtte, der giver mod på personlige rekorder.

Nærmeste metro: Københavns Hovedbanegård
Placering på ruten: 11 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 13 minutter.
 

Red Bull

Red Bull gør alt for at give vinger i denne power zone og sender løberne ud med fornyet energi. Her kan løberne tanke op med en kop Red Bull energy drink (fortyndet med 50% vand), som giver dem vinger til at holde farten oppe og lade DJ’en spille dem ud på ruten med fornyet energi. 

Nærmeste metro: Nørrebros Runddel
Placering på ruten: 17 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 7 minutter. 

 

Dronning Louises Bro – NBRO

På Dronning Louises Bro vil du opleve en helt særlig power zone, der giver dig gåsehud. Der vil blive larmet rigtig meget, råbt rigtig meget, klappet rigtig meget, trommet rigtig meget og fløjtet rigtig meget af de seje CPH Half-løbere. Her sørger det lokale løbecrew NBRO nemlig for en kæmpe løbefest og hep du sent vil glemme. 

Nærmeste metro: Nørreport Station
Placering på ruten: 18 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 14 minutter 

Sports World

Sports World Power Zone er placeret inden for de sidste 2 km af ruten og skal løfte både løberne og tilskuerne inden det sidste stykke mod mål. Måske er det her din kæreste eller din far har allermest brug for, at du står? Med energisk musik, motiverende speaker, røg-effekter og masser af hep fra tilskuere vil denne zone give kæmpende løbere et afgørende skub til at afslutte stærkt. 

Placering på ruten: 19 km
Nærmeste metro: Nørreport Station
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 14 minutter. 

 

PureGym

Træd ind i PureGym Power Zone ved Lille Triangel nær Sortedams Sø, hvor verdener af musik, fitness og dans støder sammen i en eksplosion af energi og rytme fra scenen. Her kan tilskuerne sende løberne afsted på den sidste kilometerspurt og måske selv få lidt motion ud af det. 

Nærmeste metro: Trianglen
Placering på ruten: 20 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 3 minutter