Alt om ruten
Glæd dig til en lynhurtig rute igennem det bedste af København og Frederiksberg

CPH Half er 21.0975 kilometer rå energi og det bedste af København. Fra den elektriske start på Jagtvej til den euforiske målstreg i Fælledparkens grønne centrum bliver du ført gennem hovedstadens levende kvarterer: Østerbro, Indre By, Vesterbro, Frederiksberg og Nørrebro.

Undervejs passerer du nogle af Københavns mest spektakulære og storladne steder, som er den perfekte kulisse til dit halvmaraton: Kongens Nytorv med sine historiske facader, den billedskønne Frederiksberg Allé, de blinkende søer og de pulserende boulevarder. Du løber forbi monumenter Børsen og Den Sorte Diamant. Steder, der gør hovedstaden, og dit halvmaraton, til noget særligt.

Overalt er der tilskuere, der hepper på livet løs, høj musik og vilde Power Zones. Alt sammen nærmest skubber dig frem Krydret med en lynhurtig, flad rute er scenen sat for en uforglemmelig dag – uanset om du jagter en ny PR, eller du bare vil nyde hvert eneste skridt gennem byens imponerende kulisse.

En gadefest på 21.097 km.

Det er hårdt at løbe et halvmaraton, men bare rolig. Vi har pakket ruten med masser af forplejning, fest og underholdning, så du næsten glemmer alt om de trætte ben.

Væskedepoter

Du kan få vand og energidrik i alle depoterne langs ruten. Vi anbefaler, at du drikker lidt ved alle væskedepoterne, så du kan opretholde væskebalancen – også selvom du ikke er tørstig.

Underholdning

“Don’t just party after the race – party during the race!” Til CPH half venter vi ikke med at feste, til løbet er overstået. Løbet er festen, og derfor har vi placeret bands og DJ’s hele vejen langs ruten til at løfte dig afsted.

Power Zones

Har du brug for lidt ekstra energi på ruten? Så skal du glæde dig til at løbe gennem vores Power Zones. De er som tornadoer af musik, larm, underholdning og vilde tilskuere, hvor du kommer ud på den anden side med fornyede kræfter.

Sådan er depoterne indrettet

Der er 5 officielle forplejningszoner langs ruten samt et Red Bull sampling spot.

Alle depoter er placeret i begge sider af vejen, og der er skilte 100 meter før en zone, så du er forberedt.

Det her finder du i depoterne:

  1. Der serveres vand og energidrik i alle depoter
  2. Der vil være vand både før og efter energidrikken
  3. Vand serveres i 100% plastfri, bionedbrydelige kopper
  4. Energidrik serveres i 100% plastfri, bionedbrydelige kopper med High5-logo på
  5. Ved alle zoner er der desuden brusere med koldt vand, toiletter og vaseline samt medic teams

I forbindelse med alle forplejningszoner er der såkaldte drop zones, hvor du kan komme af med affald som for eksempel drikkekopper og emballage fra energiprodukter.

Læs vores High5 energiguide
Prøv vores interaktive kort

Fra Power Zoner til depoter, underholdning og seværdigheder.

Vores interaktive rutekort giver dig et nemt overblik over alt, hvad der foregår både på og langs ruten til Copenhagen Half Marathon.

Tryk på knappen nedenfor og dyk ned i de sjoveste 21.097 kilometer, du kommer til at løbe i år.

Se rutekortet her